Jeg kom tilbage hertil i torsdags. Det er et år, siden jeg sidst var her – næsten. Jeg har savnet at være her. Så det er rart at blive modtaget med smil og glade hilsner fra folk, jeg kender her i landsbyen. Mit hus ligger i udkanten. Lidt uden for ’der, hvor tingene sker’. Jeg har brugt meget tid og mange penge på at sætte det i stand. Men nu står det flot og fungerer. Det trækker ikke længere fugt. Da jeg havde været i landsbyen i blot få timer, havde jeg fået mange tilkendegivelser om, at det sjak, som stod for omfugningen, har gjort et godt stykke arbejde. Og det kan jeg da se, at de har. Der er lukket, for at fugt kan trække ind.

Den urokkelige nabo

Til min store glæde kom min nærmeste nabo forbi. Han er en meget ’absolut herre’, der ikke er til at rokke, hvis han først har taget en beslutning. Jeg kan huske, at da jeg lige havde købt huset, og havde sat arbejderne i gang, spurgte jeg ham, om han måske ville sælge mig huset, der ligger lige ved siden af mit. Det kunne ikke komme på tale. Han afviste blankt. Men så her i torsdags, hvor han kom forbi, gratulerede han mig for det fine arbejde, der er gjort ved mit hus. Han fortalte, at han ejer huset ved siden af og overvejer at sælge det. Jeg sagde, at det vidste jeg godt. Jeg sagde også, at jeg godt ved, han bruger det som opbevaringsrum for alle de grøntsager, han dyrker. Han har mange ejendomme i landsbyen, men har åbenbart ikke penge til at vedligeholde dem allesammen.

Jeg køber gerne

Naturligvis forstod jeg godt, hvor den samtale skulle bære hen. Jeg fortalte ham, at hvis han beslutter sig for at sælge, så vil jeg gerne vide det. Jeg fortalte ham også, at jeg ikke har travlt, og at han skal tage den rigtige beslutning først. Jeg kunne se på ham, at han blev glad for svaret. Jeg fik den meddelelse, at hvis han vil sælge det, så vil jeg være den første, der får tilbud om at købe det.

Endnu en bolighandel

Og det vil være fristende at tage imod det. Mit hus kunne blive så lækkert, hvis jeg kunne udvide det ved at forene det med naboens. Men – og her er et stort, men: Har jeg mod på at lave endnu en bolighandel med en af de lokale her? Har jeg mod til at gå til advokater få lavet skødeskrivning hos en notar og så derefter kaste mig ud i endnu et eventyr med at istandsætte huset? Det vil også medføre, at mit testamente skal laves om. Det vil notaren sikkert være glad for at få som en ekstra bonusopgave. Men som sagt: Orker jeg det?

Tinglysningsafgiften

Alt taler for, at jeg bør købe hans ejendom, hvis han beslutter sig for at sælge den. Jeg må i første omgang væbne mig med tålmodighed og vente på, at han ringer og fortæller mig sin beslutning. Det kan tage flere år. Det ved jeg med sikkerhed. Selv mindre elementer som for eksempel tinglysningsafgift kan beskæftige ham længe.

Scroll til toppen