Spring til indhold

Storbyferie med dans

Jeg sidder her ved min skærm og er ved at lægge sidste hånd på en tegning. Jeg er teknisk tegner og arbejder i et stort arkitektfirma. Vi har det sjovt sammen, og kollegaerne kommer fra hele verden. Det er et stort bureau, som lige nu arbejder med et kæmpe projekt i New York. Chefen er derovre nu. Han bor næsten derovre. Jeg har aldrig været i New York, så det er et mål, når byggeriet er færdigt, så skal jeg på storbyferie. Jeg skal da over, og se, hvad det er, jeg har tegnet på i de sidste rigtigt mange måneder.

Afbudsrejse?

Egentlig er jeg ikke den, der rejser allermest. Jeg kan godt finde på at finde en afbudsrejse eller nedsat rejse og, så bare tage af sted i en uges tid. Eller en forlænget weekend. Der er bare det her med afbudsrejser, at jeg altid finder dem i sidste øjeblik. Det kan være et problem at få fri. Især når vi har en deadline, som skal overholdes. Her, mens jeg har tegnet på projektet i New York, har det ikke været et problem, men hvis jeg tegner på en konkurrence, så er det svært. De sidste planer, som jeg tegner, kommer altid til mig i sidste øjeblik. Arkitekterne, som laver udkastet og beskrivelserne, er altid lidt sløve til at få de sidste ting på plads. Eller også så lader de deres kreative hjerne løbe løbsk med dem, og så kan de ikke blive enige om det endelige udkast. Men sådan er det.

Lige nu har jeg styr på sagerne. Tegningerne er næsten færdige. Jeg mangler at sætte mål på nogle af dem. Det behøver jeg ikke bruge så lang tid på, så jeg tager en pause og sætter mig til at lede efter en afbudsrejse. Jeg vil gerne afsted til London, når jeg har afleveret tegningerne her på fredag. Min veninde flyttede derover for et år siden, og jeg har kun set hende ganske kort, da hun var hjemme i julen. Så det er på tide, at jeg tager en lille tur over for at besøge hende. Hun har tit inviteret mig til at komme. Nu skal det være.

Måske London?

Min hollandske kollega kommer forbi og spørger, om jeg skal på storbyferie, da hun ser, at jeg kigger på London. Det kan man godt sige, at jeg skal. Jeg fortæller hende, at jeg har en veninde, som jeg gerne vil besøge. London er en fed by, siger hun. Ja, jeg har været der adskillige gange for en del år siden og kan godt lide byen. Selvom det her med, at de kører i venstre side altid, forvirrer mig. Sidste gang jeg var der, var jeg lige ved at blive kørt ned, fordi jeg kiggede den forkerte vej, inden jeg krydsede en gade.

Vi sludrer lidt om London, Amsterdam og København. Hun glæder sig til pinseferien, hvor hun skal hjem til sine forældre. De bor i Den Haag. Vi sætter os sammen og kigger på afbudsrejser til Amsterdam. Og finder faktisk en rigtig billig én, som hun booker med det samme.