Du er lige ved at nå i mål. Din plan har hele tiden været, at du ville åbne din egen webshop, som skal sælge hudplejeprodukter. Økologiske og produceret under ansvarlige forhold. Sådan skal det bare være. Du har brugt lang tid på at finde ’dit design’, som skal danne fundamentet for dit brand. Du har faktisk også fundet en mentor/sponsor, som er ret begejstret for de produkter, du har udviklet. Du har derfor sat en professionel til at udvikle en WooCommerce shop til dig.
Den skal være hurtig
Indtil videre har du 12 produkter, som du kan sælge. Du har lige fået det første parti af alle produkterne hjem. De ligger ude på dit lille lager og venter på at blive sendt afsted til kunderne. Din professionelle webudvikler har kæmpet i dagevis for at få hele sitet sat op – så det fungerer fint for kunderne. Han har testet. Han har lavet hastighedsoptimering flere steder på sitet. Han har også samarbejdet med en grafiker, der har formået at overholde retningslinjerne for farver på knapper mv., så dit brand bliver genkendeligt for kunderne. Der har været mange små problemer undervejs. Det er en indviklet proces, som du heldigvis ikke skal involveres direkte i. Det vil din webudvikler skulle stå for fremover.
Alt kører som det skal
Men lige nu ser det ud som om, at alt kører som det skal. Siden er brugervenlig. Der skal ikke klikkes rundt på ret mange knapper, førend kunden kan finde det rigtige produkt. Du spurgte om, hvorfor det tog så lang tid med den der hastighedsoptimering. Webudvikleren forklarede dig, hvor vigtigt det er, at dit site fungerer hurtigt: Kunder kan blive utålmodige. Især, hvis de er helt parate til at bruge deres betalingskort. Går der for lang tid, inden fx et billede af et produkt loader, så vil kunden ofte give op og søge efter et lignende produkt et andet sted. Det vil du ikke risikere.