Vi kan godt lide musik her i min familie. Det er egentligt lidt sjovt, at jeg derfor aldrig har lært at spille på et instrument. Et eller andet sted har jeg bare ikke haft behov for det. Det har været nok for mig at lytte til min far, som ofte spillede på klaver for os. Han var virkeligt god til det. Havde som ung fået undervisning af en meget skrap dame, sagde han. Da han sparkede hende over skinnebenet i arrigskab over at blive hevet igennem skalaer igen og igen, blev han bortvist. Men han blev ved med at spille. Han kom også på konservatoriet, men droppede ud, fordi han fandt ud af, at han hellere ville læse jura.
Hyggelige aftener
Men der var mange hyggelige aftener, hvor han spillede for os på sit flygel. Han nød det. Vi nød det. Og jeg savner at høre ham spille. Han lever desværre ikke, og jeg ved, at flygelet står og samler støv hjemme hos min mor. Begge mine brødre lærte at spille på klaver. De spiller godt. Men ikke så godt som min far. Den ene af dem kan dog godt lide at sidde ved klaveret og spille for os, når vi besøger min gamle mor. Hun bliver meget rørt over det. Vi synger med på de højskolesange, som min bror kan spille. Det er ret hyggeligt.
Synger gerne
Og jeg har faktisk taget den tradition med at synge med ind i min egen familie. Vi synger bare. Uden akkompagnement fra musikinstrumenter. Og vi synes, det er skægt. Min mand kan faktisk godt spille på guitar, men han gider sjældent. Og mine børn synger i skolens lille kor. De siger, at de har det dejligt, når de synger. De føler sig frie. Herligt at høre. Jeg har for noget tid siden fået mine børn tilmeldt på en musikskole, fordi jeg faktisk gerne vil have, at de skal lære at spille klaver. Jeg mener, det vil komme dem til gode senere hen i deres liv. Også selv om de ikke er så interesserede lige nu. Her på det sidste er min ældste dog begyndt at trække sig lidt væk fra de aftener, hvor vi synger. Han går ind på sit værelse og spiller musik for sig selv. Lytter til, forskellige albums, som han har downloadet.
Trommer på tilbud er næste skridt
I går kom han så og fortalte mig, at han gerne vil lære at spille på trommer. Han gider ikke længere at spille på klaver. Det var en klar meddelelse. Og måske en bøn om ikke at blive sendt hen på musikskolen længere. Han bryder sig ikke om den.
Jeg forstod, at vi er nødt til at købe trommer til ham. Hvis han har valgt at spille på trommer, så er det nok, fordi han har et talent for det. Min opgave er derfor nu at finde nogle billige trommer på tilbud, som han kan få og øve sig på. Og måske efter noget tid med en privatlærer vil han gerne tilbage til musikskolen. Det håber jeg da. Vi ser, hvad der sker. I første omgang skal vi finde et sæt trommer.