Forrige fredag aften var vi til julefest på min datters skole. Hun går i 7. klasse. Hun havde en rolle i den her søde forestilling, som de spillede for os, inden hyggen med klassekammerater, deres forældre og lærerne startede. Jeg var ret imponeret over hende. Jeg havde egentlig ikke forventet, at hun turde stille sig op på scenen og synge SÅ godt.
Talent!
Men det gjorde hun. Hun var fuldstændig cool omkring det. Hun havde forberedt os på, at hun skulle synge en sang i det her teaterstykke, de lavede, men at det ville blive så godt, det må jeg indrømme, det havde jeg ikke forventet.
Nu har de en rigtig dygtig lærer, som virkelig brænder for, at ungerne får nogle gode oplevelser, når de laver de der fritidsaktiviteter på skolen, men at hun er så talentfuld, det var jeg ikke klar over.
Selv siger min datter, at hun er født til at blive skuespiller. Det er hendes drøm at stå på scenen og få lov til at vise følelser lave sjov være dramatisk. Ja, jeg må indrømme, at jeg altid har bare slået det hen. Har sagt til hende, at der findes gode og dårlige skuespillere sådan for lige at få hende ned på et sted, hvor hun også tager sine klassekammerater alvorligt. Det kan nemlig være lidt irriterende, når hun kommer hjem fra skole og taler ned om dem, fordi de ikke har præsteret lige så godt, som hun gjorde. Hun er en meget stærk personlighed og har bestemt sin selvtillid i orden. (Det gen har hun helt sikkert arvet fra sin mor, som virkelig også har selvtilliden i orden, og som er en rigtig god støtte for mig, når jeg er ved at blive stresset.)
Men da jeg så den forestilling, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at min datter har ret. Talentet er der – ingen tvivl om det. Men hvordan kan jeg sikre mig, at hun kommer godt i gang, så hun senere kan komme på teaterskole? Har jeg muligheden for at hjælpe hende til det? Kan det tænkes, at hun ændrer mening senere og bliver mere boglig og vælger en anden karrierevej? Ja, ærlig talt, så ville jeg jo gerne have, at hun bliver læge, som jeg selv er, men hvis hun vælger at blive skuespiller, så vil jeg da gøre, hvad jeg kan, for at hun kan komme den vej.
Teaterefterskoler og dans
Jeg talte lidt med nogle kolleger, som jeg har nede på klinikken om det. En af dem foreslog, at jeg kigger lidt på teater efterskoler, som hun måske kan komme på for at prøve skuespillergenet af. Supergod idé, fordi, hvis hun virkelig vil være skuespiller, så har jeg intet imod, at hun bruger et år på at bekræfte det overfor mig. Hvis hun så føler, at det alligevel ikke er det hun, skal, ja så gør det ikke noget, fordi så ved jeg, at hun bliver læge. Jeg har talt med hende om det. Vi er enige om at hun færdiggør 9. klasse. Og om 1,5 år vil der være plads til hende på den teater efterskole, jeg har fundet til hende.