Spring til indhold

Skiferie eller camping?

ferie afslapning

Hvis du sådan for nyligt er kommet hjem fra ferie, så har du givetvis en masse dejlige minder. Enten i form af billeder på hjernehinden, eller i form af fotos på din mobil. Måske både og? Ferie er altid skønt. Det er den tid, hvor vi giver os lov til at bryde nogle af de rammer og rutiner, som vi skal leve med det meste af året. Nu ved jeg ikke hvor du har været henne på ferie.

Ferieformer

Jeg ved heller ikke hvordan du holdt ferie. Charterferie? Campingferie? Sommerhus? Skiferie? Det er sådan set også ligegyldigt. Så længe du bare nød den. Så længe du fik ladet op til det næste lange stræk med job, børn, pligter og den slags. Måske har du det lige som jeg: Du er allerede ved at planlægge næste års lange sommerferie. Nogle vil sikkert synes, at det er overdrevet allerede at planlægge sommeren 2023 nu. Jeg kan godt fortælle dig, at det er det ikke.

Du har da hørt om det rejsekaos, som blev skabt i juli. Især i store lufthavne ude i Europa. Der var de jo slet ikke forberedt på at så mange ville rejse på sommerferie med fly. Åh, ja, vi havde jo også pilotstrejke her i landet lige da højsæsonen startede. God timing. Ha.

Bilferie er mere sikkert

Det var da også grunden til at mange aflyste deres bookings på flybilletter og hoteller. De valgte at tage på bilferie i stedet for. Det var vist nok ikke den mest økonomiske beslutning, de tog. Men det var en god beslutning. Fordi de kunne faktisk komme på ferie. De kørte bare ud i landskabet – og lod bilen transportere dem.

Og det er netop derfor, at det slet ikke er så tosset, hvis du begynder at planlægge sommerferien 2023 allerede nu. Mange af dem, der tog på bilferie, har jo opdaget at det faktisk er en skøn ferieform at tage på camping.

Overvej et mobilhome sydpå

De vil gerne på campingferie igen. Og de er allerede ved at booke fx mobilhomes, fordi det er det, de kender til. Et mobilhome minder lidt om en lille ferielejlighed. De er bare placeret på en camping, hvor der ofte også er pools, barer, restauranter og faciliteter, der er gode til familier med børn. Og jeg kan oplyse dig om, at de bliver hurtigt booket. Så hvis du har overvejet at næste års campingferie skal være et lækkert sted ved en sø eller en spændende kyst og at opholdet skal ske i et mobilhome, så er det altså nu, du skal booke. Der er rift om dem. Efterspørgslen på dem stiger. Så jo tættere vi kommer på sommeren 2023, jo flere chancer er der for, at du må bo i et safaritelt eller en eller anden form for logi på den campingplads, du vælger I skal besøge.

Naturligvis vil der være aflysninger – og du kan vælge at vente lidt med planlægningen. Men hvis jeg vil dig, så ville jeg altså ikke risikere det. Tal med dit rejsebureau om det allerede nu. Du kan jo altid takke nej og så vende tilbage.