Jeg faldt af hesten!
Vi skulle springe over en forhindring, men hesten havde en bascule, jeg ikke var forberedt på, så jeg blev kastet ud af sadlen. Bang, ned og bide i sandet. Jeg slog hovedet og ryggen. Jeg tror, jeg besvimede, men min træner sagde, at jeg var bevidstløs. Så jeg måtte på skadestuen for at få tjekket, om noget var brækket, eller om der var indre blødninger.

Lægerne fortalte, at fald fra en hest er den slags sportsskader, de er mest bekymrede over, fordi, selvom der ikke er noget at se, så er sådan et fald så kraftigt, at der nemt kan komme indre blødninger. Jeg blev holdt i observation i to dage. En voldsom hjernerystelse var det blevet til.

I Aalborg er der lindring

Jeg skulle også gå med sådan en ret grim nakkestøtte i 6 uger bagefter. De fortalte mig, at jeg nok måtte være forberedt på, at jeg ville få lidt ondt i ryggen, men at der ikke er noget at være nervøs for. Nogle alvorlige, blå mærker ville der komme, men jeg havde været heldig. Der var ingen revner eller knækkede ryghvirvler. Heldigvis har vi her i Aalborg en specialist i sportsskader.

På mit arbejde blev de lidt nervøse, da min kæreste ringede og fortalte, at jeg var på hospitalet, og derfor ikke kunne møde de kommende dage.
Da jeg mødte op efter et par dage, og kollegerne fik at vide, hvad der var sket, grinte de lidt af mig. Du er jo en meget erfaren rytter, så hvordan kunne det ske? Ja, det er jeg. Jeg er også en meget dygtig rytter, men det kan ske for alle – selv for den bedste rytter. Det var så min tur til at falde af den dag.

Sikke en HR manager

Vores HR-manager, som en gang imellem kan være en pest, sagde til mig, at den her nakkestøtte ikke helt er i overensstemmelse med firmaets dresscode.
Der blev jeg sur. Fortalte ham, at det behøvede han ikke at fortælle mig, men at jeg ville gøre mit bedste for at kamuflere den med store tørklæder. Han fik også at vide, at min sportsskade havde været temmelig dramatisk, og at lægerne havde givet mig besked om at gå med den i 6 uger, så jeg ikke senere skal have problemer med nakken. Han fik også at vide, at nakkestøtten faktisk hjælper mig til at sidde mere rankt på min kontorstol, og det vil betyde, at jeg ikke får ondt i ryggen. (Jeg sidder faktisk rankt, men hen mod slutningen af arbejdsdagen begynder jeg at blive træt og kommer til at krumme ryggen.)

Nu er der gået næsten 2 måneder siden da, og jeg var henne i rideklubben igen for første gang i dag. Folkene var glade for at se mig. Og det var hyggeligt at sidde og sludre med dem inde i rytterstuen. De viste mig min hjelm.

Min hjelm havde fået en kæmpe revne, så jeg er glad for, at jeg havde den på, ellers kunne det vist have været gået helt galt. Hjelmen blev doneret til rideklubbens samling af objekter til skræk og advarsel, så alle bruger hjelme, når de er i sadlen.