Det hele startede egentlig med, at jeg var lidt i et tomrum med hensyn til, hvad min fremtid skulle byde på. Jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle vælge af uddannelse, og da jeg så en hjemmeside, der tilbød et job i Spanien med telefonpasning, slog jeg til med det samme. Det var denne her. Og det skulle vise sig at være et valg, jeg aldrig kom til at fortryde!
Udlandet er min fremtid
Firmaet bag er Topcall, der – skulle det vise sig – er ledende indenfor området med telefonpasning af høj kvalitet. Og de har altså en ret stor afdeling i Malaga i det sydlige Spanien, som de bemander med danskere – i hvert fald til opgaverne for danske virksomheder. Egentlig havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle være sådan en slags receptionist men selvom jeg er god til at danse, er det jo altså ikke noget, jeg kan leve af. Ikke endnu i hvert fald.
Jeg søgte jobbet, fik det – og kort tid efter landede jeg i Malaga, hvor Topcall tog imod mig og fik mig installeret. Jeg må sige, at de tog sig flot af alting, og derfor var det faktisk ikke spor svært at flytte til Spanien.
Nuvel: Jeg tog ikke lang tid om at finde mig tilrette i Malaga. Og heller ikke om at finde mig særdeles godt tilpas med arbejdet, der består i at servicere vores mange danske kunder med telefonservice, receptionistarbejde og faktisk også både ordremodtagelse og den slags.
Ikke 2 dage er ens
Faktisk er ikke 2 timer ens! det ene øjeblik modtager jeg et opkald til et tømrerfirma på Fyn, som jeg sørger for, bliver besvaret og håndteret – og få minutter senere hjælper jeg en sød dame fra Ringkøbing med at få bestilt nogle ting hos et firma, hvis ordremodtagelse vi tager os af. Og sådan går det hele dagen – med søde mennesker og masser af positive oplevelser.
Jeg ender nok ikke mine dage med at udføre denne type arbejde, men jeg er ret sikker på, at udlandet er min fremtid.