Normalt er vi fredelige mennesker. Vi er ikke glade for at komme i konflikt – og sker det alligevel, så forsøger vi at tale med hinanden, så vi kan finde ud af, hvad der er årsagen til konflikten. Og eventuelt fjerne den. Men det sker, at vi kommer ud i stridigheder, hvor vi simpelthen bare ikke kan blive enige. Nabostridigheder har vi alle hørt om. Og det er bestemt ikke sjældent, at en nabostrid ender i retten – det er sager, der handler om såkaldt ”naboret”. De fleste konflikter imellem naboer handler om to ting: 1: Hvor går skellet helt præcist imellem deres ejendomme, og, 2: Hvor højt skal hegnet i skellet være.
Reglerne er der
Når det handler om højden på hegn i skel, så er det ofte sådan at kommunens byplanlæggere har fastsat regler for højden for et hegn. I nogle tilfælde har de også gode råd om, hvad hegnet kan bestå af: Træer, buske, rafter, brædder osv. Men hvis én af de to naboer ønsker et højere hegn, så skal han overholde regler for hvor langt fra hegnet i skellet et nyt hegn skal stå. Han skal også tage hensyn til hvor højt dette hegn må være, da han ikke må begrænse sin nabos udsigt.
Hvis nabostriden handler om, hvor skellet helt præcist går, er det en noget mere kompliceret historie. Det har nemlig noget at gøre med, at en af naboerne faktisk kan vinde hævd over et areal, som egentlig ikke tilhører ham. I sådan et tilfælde skal der ifølge hegnsloven laves en skelforretning. En skelforretning foregår på den måde, at en uvildig landinspektør kommer og fastsætter, hvor skellet imellem ejendommene ligger. Helt nøjagtigt. – Og det er her, at en af naboerne måske vil gøre indsigelse. Fx hvis det viser sig, at skellet faktisk viser, at hans ejendom er mindre, end han troede. Han kan fx have dyrket krydderurter på det stykke jord i 25 år og vil derfor nødigt miste sin urtehave. Han kan søge hævd i sådan et tilfælde.
Der er undtagelser
På den anden side, den nabo, som nu opdager, at hans ejendom er større end han troede, vil måske gerne udnytte det ekstra stykke jord. Og så opstår konflikten igen: Ikke kun skal hegnet i skellet flyttes, der opstår også et spørgsmål om, hvem der har ret til det bestemte areal. Det vil derfor være klogt at kontakte en advokat med speciale i hegnsloven. Der vil nemlig komme en del administrative og bureaukratiske elementer ind i sagen: Elementer som ændringer i ejendomsskat, indberetninger til Matrikelstyrelsen osv. Det kan også være, at der bliver tale om, at det areal, som striden udspiller sig over, skal sælges til naboen, eller at denne faktisk får hævd på arealet.
Den rette advokat til den individuelle sag
Det kan blive en langvarig sag, som kan ende i landsretten. Det vil derfor være bedst – hvis du er i en situation, hvor du er uenig med din nabo om hvor skellet går – hurtigt finder en advokat, der har erfaringer med den slags spørgsmål. Du kan eventuelt søge på nettet efter ”Advokat naboret” eller ”Advokat nabostrid” og finde én i dit område og spørge ham til råds om, hvad jeres uenighed kan medføre for dig.
Er der tale om sager, hvor der er sket reelle skader, kan der være tale om erstatningssager – læs mere her.