Jeg er hoppet med på den her hype, som er kommet til landet. Den har muligvis eksisteret i andre dele af verden i mange år, men det er først nu, at den er kommet hertil. Jeg skal prøve mine grænser af. Og jeg starter med at forsøge mig med en livsstil som veganer og minimalist. Jeg har læst mange artikler om det. Veganisme: Godt helbred – stærk krop. Sund sjæl. Minimalisme: Ro i sindet og fokus på det, der betyder noget for en. OK. Det lyder jo fint.

Først maden

Så for det første er madplanerne for de kommende uger er blevet lavet om til ikke at indeholde kød, men en hel del bønner i forskellige former og farver. For det andet har jeg lavet en 30-dages plan for, hvordan jeg kan få ryddet op i alle mine ting, og få smidt en hel del ud eller solgt det, jeg ikke har brug for i genbrugsbutikker. Jeg bruger ikke hende der Marie Kondo metoden. Det er lidt for meget for mig. Jeg har svært ved at sige tak til et par trusser, som jeg ved, jeg burde have kasseret for lang tid siden. Men idéen er god nok. Al respekt fra min side.

Jeg er jo materialistisk

Nu er det bare sådan, at jeg faktisk er meget materialistisk. Jeg har altid gerne villet have al ting. Lige fra kød og usundt slik til dyrt tøj og dyre hårplejeprodukter. Og jeg skal slet ikke prale med, hvor mange penge jeg har brugt på dyre produkter til min makeup. Men nu er det slut. Jeg skal have ro omkring mig, så jeg kan få bugt med den nervøsitet, der har plaget mig i de sidste uger.

Jeg kan godt lide tankegangen om at leve minimalistisk. Jeg ved bare ikke, om jeg kan finde ud af at kombinere den med at også leve miljørigtigt. Det burde være nemt. Men hvem har ikke brug for at købe shampoo? Jeg kan jo ikke skære min personlige hygiejne væk. Eller jo, det kunne jeg godt. Men jeg ville nok ikke være særlig populær, når jeg sidder i bussen på vej til arbejde. Nej. Der er nogle uskrevne regler, som jeg er tvunget til at følge. En af dem er, at jeg skal være ren, og ikke stinke. Men måske kan jeg gøre noget for at finde produkter, der ikke skader miljøet, og som heller ikke indeholder en masse kemikalier. Og hvis de er billige, så vil det være fint.

Maria Nila og Redken

Jeg læste fx om et brand, der hedder Maria Nila, som laver hårprodukter uden parabener. Jeg googlede det og lavede nogle prissammenligninger. Det er ikke så dyrt, som det ser ud til. Fx så sammenlignede jeg det med produkter fra de kendte mærker Paul Mitchell og Redken. Det viste sig, at Maria Nila produkterne slet ikke er dyre. Og hvis de virkeligt er produceret uden brug af kunstige kemikalier, ja, så vil jeg da gerne forsøge at bruge dem i min daglige, personlige hygiejne. Og hvis de viser sig at være gode, så kan det jo godt tænkes, at jeg vil fortsætte med at bruge dem. Også selvom jeg opgiver livsstilen som veganer og minimalist.

Scroll til toppen