Jeg er i vanskeligheder. Det må jeg indrømme. Jeg har ikke oplevet noget lignende før. Men jeg er blevet indkaldt til et møde med min advokat i ungdomskriminalitetsnævnet. Sammen med mine forældre. De virker lidt ligeglade med det. Min far siger, at det bare er en rutineprocedure, som vi skal igennem. Jeg ved faktisk godt, hvorfor vi er blevet indkaldt til det møde. Det har noget at gøre med, at jeg for nogen lørdage siden var ude sammen med nogle kammerater. Vi havde fået et par øller, og der gik bare sjov i det. Vi begyndte at slå på folks postkasser og rækværk. Helt harmløst. Men så kom vi jo forbi butikkerne inde i centrum. En af mine kammerater trak en spraymaling op af sin lomme, og vi begyndte at tegne på ruderne. Det var ret sjovt. En stor tavle man kan udfolde sit malertalent på. Så vi havde tegnet og malet på ruderne. Der var både kunstværker og almindelig slogans, som vi altid skriver, når vi har været forbi.
Sur butiksejer
Men der er åbenbart en butiksejer, der er blevet sur. Han har anmeldt til politiet, at han har været udsat for hærværk. Og han har haft et kamera, som viser, at vi tegnede på hans vinduer. Og nu har politiet så meldt mig til ungdomskriminalitetsnævnet for hærværk. De genkendte mig på overvågningsvideoen.
Ok, vi har svinet til på hans vindue, men vi har ikke ødelagt noget. Så er det ikke lige i overkanten? Jeg spørger bare. Jeg ville da bare selv gøre vinduerne rene og, så se at komme videre. Kan han ikke også gøre det?
Min far siger, at det nok skal gå godt. Jeg skal bare sige, at de andre tvang mig til at gøre det. Så sker der mig ikke noget.
Det ved jeg godt. Så jeg har forberedt mig på, hvad jeg skal sige. Jeg har også talt med de andre om det. De siger alle sammen, at jeg ikke skal sige noget som helst. De er lidt ældre, end jeg er. Nogen af dem har sagt til mig, at jeg bare skal være sød og tage pænt tøj på til mødet, så sker der ingenting.
Fat på advokaten i en fart
Men jeg må sige, at jeg er nervøs. Jeg ved, at det var forkert af mig at gøre det. Det var bare så sjovt lige i det øjeblik. Jeg har fået at vide af min far, at jeg får en gratis advokat fra Herning, som vil hjælpe mig. Han vil varetage mine interesser. Som de siger.Men vi har også kig på en fra Horsens af.
Fatter, ikke hvad en advokat i Horsens skal kunne gøre for mig. Han kender mig jo ikke. Han ved ikke, hvad det er for et pres, jeg bliver udsat for fra kammeraterne. Måske skal jeg bare blive væk fra det møde? Kan jeg virkeligt tro på det, de skriver om, at de vil hjælpe mig væk fra den mulige, kriminelle løbebane, jeg er på vej ind i.
Ved de ikke, at bandemiljøet er ret hårdt. Det er hårdt at komme ind i det. Og man kommer aldrig helt væk fra det.