Sofaer har været kendt i Europa siden 1700 tallet. De kom ind i de fine menneskers stuer, og de var ikke behagelige at sidde i. Dengang kunne man kun sidde i dem. De blev brugt som møbler, hvor man talte med hinanden. De var hårde at sidde på. Det er det, som er mystisk. Fordi sofaerne, der kom til Europa, var faktisk en ’forlænger’ af de mellemøstlige divaner, hvor sultanerne lå på dem, mens de spiste og drak og nød deres liv i luksus.
Sofaer i Danmark
Og det er egentlig ikke før end i slutningen af det 20. århundrede, at man i Danmark begynder at bruge en sofa til at ligge på – eller slænge sig på! Indtil da var sofaen et møbel, man brugte som samtalested. Man sad i den. Læste en bog – eller mormor læste et eventyr op for én inden sengetid.
Først da TV’et begyndte at blive allemandseje, begyndte sofaen at blive et møbel, man brugte mindre formelt. Til at hygge sig i. Til at samle familien i. Til at se en familiefilm i. Til at tage sig en lur i. Til at spise i. Til at hoppe i. Til at kysse sin kæreste i. Sådan har det været lige siden, men nu ændrer det sig igen.
Vi vil gerne være sammen, men TV’et er ikke længere samlingspunktet foran sofaen længere. Vi har iPads, bærbare, mobiler – og vi er på nettet – og det betyder, at sofaerne er begyndt at ændre sig igen.
Typer af sofaer
Man kan stadig købe hjørnesofaer, sovesofaer, rundbuede sofaer, S- og U-formede sofaer – og helt almindelige 2 eller 3 personers sofaer. De tjener alle et formål oftest, at vi kan være sammen og hygge os. Ja, men der er ved at ske noget med sofaerne igen. Fra at have været et samlingssted, hvor vi er sammen, bliver sofaen nu til et møbel, hvor man kan have sit privatliv i fred. Vi er begyndt at bruge den på en ny måde.
I dag er det muligt for os at se hver vores film via Netflix eller en anden streamingservice. Det betyder, at jeg kan se min romantiske film samtidigt med, at min dreng ser sin tegnefilm. Vi vil gerne være sammen, så det er vi i en sofa, som skærmer os, så vi ikke forstyrrer hinanden, men samtidigt giver os muligheden for at kunne se hinanden.
Det afspejler sig, i at sofaernes design ændrer sig. Fra at have været åbne og brede og med lave rygge, så man kunne slænge sig i dem, bliver de nu igen mere sidde-behagelige, så vi ikke taber iPad’en eller telefonen. De giver bedre støtte til ryggen, så vi ikke falder sammen over laptoppen.
Måske ser min dreng tegnefilm, mens han sidder i den ene ende af sofaen, imens jeg – i den anden ende – sender mails til eleverne på skolen. Møblets funktion bliver med andre ord udvidet til ikke kun at være et samlingssted for familiehygge. Sofaen bliver lige pludselig også til et møbel, hvor jeg sidder og arbejder. Samtalefunktionen, som jeg nævnte før, ja, den er vendt tilbage til sofaerne. Men den er vendt tilbage i en anden form. Vi sidder ofte i sofaen, når en ven eller kollega ringer, og vi lige får lavet en aftale, eller bliver enige om en strategi til mødet i morgen tidlig.