Vi skal til at arrangere en meget stor fest her i familien. Det drejer sig om, at mine bedsteforældre snart har guldbryllup. Det synes, min far skal fejres på rigtig god, gammeldags vis med et hornorkester, og sang tidligt om morgenen på deres bryllupsdag. Bagefter skal de gamle søde, så forkæles med morgenmad, som vi selv skal lave, helt som dengang de selv var unge. Det var vistnok sådan noget med havregrød og rugbrød med ost, og hvidt brød med syltetøj. Vand og måske kaffe.
Billigt sted at købe gavepapir?
Min far er helt oppe at køre, kan bare ikke geare ned. Han glæder sig så meget til at overraske dem med en dejlig dag. Han har lagt planer i ugevis nu. Lister med, hvem vi skal sende invitationer til, lister med tidspunkter for, hvornår noget særligt skal ske lister over hvem af os her i familien, der skal gøre hvad. Jeg har fået opgaven at købe kuverter til invitationerne. Faktisk skal jeg stå for alt, hvad der har med ’alt det usynlige’ som min far siger. Jeg skal huske at købe bordkort og gavepapir.
Min far har også lavet lister over, hvornår vi skifter fra morgenmad til hvileperiode til frokost (med sild, som min farfar bare hader …?) til hvileperiode til eftermiddagslikør og derefter middag med alle gæsterne. Ja, du har måske gennemskuet, at min far er orlogskaptajn. Det er ham, der giver ordrerne, og vi må bare følge efter. Jeg påtænker at købe alt hos Jakodan, da de er billige.
Min mor går med mig ned til butikken med papirvarerne, jeg skal købe. Hun er ved at være godt træt af alle forberedelserne, men vil ikke skuffe min far. Det er hende, som er den kreative sjæl i vores familie, og hun skal skrive bordkort og invitationerne med smuk håndskrift. Så det er da rimeligt, at jeg køber kuverter, som hun kan bruge. Og det er en chance for os, at vi kan få sludret lidt sammen, sådan mor-datter‐talk, du ved.
På vej ned til butikken fortæller min mor mig om, hvor svært det er for hende, når min far er væk. Han kan være på søen i 3 eller 6 måneder. Når han, som kommer i land, har han fri i lange perioder. Men det er besværligt, fordi han rent ud sagt bryder rutinen. vi når at opbygge. Og så bliver han lige pludselig hyper på et eller andet – fx nu med det her guldbryllup. Det kommer til at omklamre alt i familien, indtil festen er holdt. Og hvad så bagefter.
Aha, det er der, hendes bekymring er. Ikke det, at hun ikke vil deltage i forberedelserne. Nej, hun er bekymret for, hvordan min far vil få det, efter at guldbrylluppet er blevet afholdt. Vil han blive passiv og tvær, eller vil han blive glad, fordi det gik godt, og hans forældre blev glade?
Jeg har fået en del at tænke over, mens vi går hjem igen, med en posefuld af kuverter, bordkort og gavepapir. Jeg skal aldrig giftes med en af søens folk, som dronningen siger. Nej. Det er ikke et nemt liv. Og heller ikke en fisker!