Spring til indhold

Gardiner eller solafskærmning?

office space, office, sunny-1744803.jpg

Du sidder måske inde i det indre København og sveder ved din arbejdsplads. Kontoret er fyldt med gamle skriveborde, og selvom I stadig kører med en rotationsordning for, hvem der kommer på kontoret på hvilke dage, så kan du mærke, at der ikke er et godt arbejdsklima. Det er faktisk noget, du ikke har tænkt på tidligere.

Men nu, hor, du har vænnet dig til at arbejde hjemmefra, hvor alt i huset er gennemtænkt, og I har gjort meget med isolering for at få et godt indeklima, er det meget tydeligt for dig, at den gamle bygning, som kontoret ligger i, trænger til renovering. I det mindste en lettere renovering. Fx sådan noget som at få fjernet de gamle gardiner, som bare hænger og samler støv. Masser af støv. Du synes næsten, at du kan lugte, hvor støvet der er. Og da I arbejder med papir, som også støver, så er der, er lidt tung atmosfære.

Indvendig solafskærmning er bedst

Det er ikke sundt. Og gardinerne fungerer faktisk ikke så godt som en rigtig indvendig solafskærmning. De er gennemsigtige. De er tynde. Og sidste sommer, da du kom på besøg på kontoret, kunne du godt se, at ingen gad at trække dem for og fra. De hang der bare. Som unødvendigt inventar.

I frokostpausen går du så sammen med en kollega hen til en café. I får frokost sammen, og I taler om, at det er rart at være sammen på kontoret igen. Endelig. Det har været længe siden. I taler om arbejdsopgaverne. Imens I spiser, går snakken. På et tidspunkt nævner du indeklimaet på kontoret. Din kollega er helt enig med dig i, at det er dårligt. Ok, I lufter ud. Man kunne der ikke gøres noget lidt mere smart. Heldigvis er det ikke ultrahedt endnu.

Sommer snart – hvad med gardiner?

Men der kommer en sommer, og den vil bringe meget varme dage – forhåbentligt. I taler om muligheden for at få en bedre solafskærmning. Måske noget udvendigt solafskærmning foreslår du. Din kollega gør dig opmærksom på, at det muligvis kræver en tilladelse fra kommunen at få sat sådan nogen op. Det er jo en gammel, fredet bygning, som huser kontoret. Det havde du ikke tænkt på. Men så måske bare nogle smarte gardiner beregnet til erhverv indvendigt, og som er funktionelle. Der findes da mange forskellige løsninger. Måske sådan nogle persienner eller plissegardiner, som man bare kan trække i en lille kæde i for at få reguleret ved vinduerne. Eller måske elektriske? I taler om gardiner og om muligheden. Efter en lille, halv times tid går I tilbage til kontoret. I sætter jer ved hvert sit skrivebord. Du kigger på de gamle gardiner. Overvejer, om du skal bruge nogle minutter på at lede på Google efter ’indvendig solafskærmning’.

Du skyder tanken fra dig og begynder at tackle den næste opgave. Du har dog lavet en mental note til næste samtale med chefen: I skal ikke kun afstemme forventningerne til det næste kvartal, I skal også have talt om indeklimaet og om mulighederne for at forbedre det. Den samtale skal du have i næste måned.

Maj er skøn

Maj er en skøn måned. Den er mild. Den er farverig. Den varsler sommer – og dermed også sommerferie! Men den er også den måned, hvor det bliver lidt svært at arbejde koncentreret. Ikke kun fordi naturen kalder og dermed fortæller dig, at du ikke bør sidde ved en PC-skærm i et kontorlokale. Næh, du bliver mindet om det gode vejr og naturen, fordi solen skinner ind på din skærm: Du kan simpelthen ikke se, hvad det er for et ark, du arbejder på. Du sidder der og kniber øjnene sammen og får hovedpine af det. Jamen så må du da bare trække gardinet for. Det kan da ikke være så svært, vel? Er der virkeligt ikke et gardin ved dit vindue? Det var jeg ikke klar over.

Det betyder, at der skal gøres noget ved solafskærmningen i jeres lokale. Jeg kan dog fortælle dig, at der findes mange forskellige løsninger til solafskærmning. Så hvis du kan tale med jeres leder om det, så vil jeg anbefale dig, at du bruger lidt tid på at se på de forskellige løsninger.

Indvendige løsninger

Men ganske kort, så kan jeg oplyse dig om, at det nok er fornuftigt, hvis du først kigger på indvendige løsninger til solafskærmning. I kan få særlige gardiner, der styres elektronisk med sådan en håndholdt lille dims. Du kan få gardiner, der minder om lameller, der bare drejer sig vinkelret eller langs med vinduet. Du kan også få mere sammenhængende gardiner, der faktisk minder om dit børneværelses rullegardin. Ulempen ved disse gardiner er, at den håndholdte styremekanisme nemt kan gemme sig under et stykke papir. Og at den kan blive flyttet fra et sted til et andet, så I ikke kan finde den.

Naturligvis findes der også udvendig solafskærmning. Her taler vi også om fjernstyrede mekanismer. De skal sættes op af specialuddannede montører. Men de er effektive. Vi taler om markiser eller persienner, som kan sættes op udenpå bygningen eller inde imellem vinduernes ruder. De udvendige former for solafskærmning er dyrere end de indvendige. De kan til gengæld holde i rigtigt mange år. Det kan dog godt tænkes, at der skal en særlig byggetilladelse til, hvis I skal have udvendig solafskærmning. Det kommer helt an på bygningens beskaffenhed og kommunens byrumspolitik. Så det skal I først undersøge, inden I skal sætte sådan et projekt i gang.

Nemmere og tidsbesparende

Det er derfor noget nemmere – og tidsbesparende – at bruge en af de indvendige løsninger.

Men prøv at gå på nettet og få et overblik over, hvilke løsninger til solafskærmning I kan bruge. Og tal derefter med jeres leder om det. Han eller hun vil sikkert gerne støtte op om, at I skal have gode arbejdsbetingelser. Det nytter jo ikke noget, at I skal lide af hovedpine, fordi I ikke har gardiner på kontoret. Det vil jo bare betyde at I forsinkes i jeres arbejde. Og det kan jeres leder godt forstå. Derfor: Tal med ledelsen om, at I skal have et lille budget, så I kan få et godt arbejdsmiljø. Det behøver ikke at koste en bondegård.