Det hændte, at kvindernes internationale kampdag – d. 8. marts – faldt på en søndag. Det er lidt uheldigt. Fordi: Mange kvinder – og især dem, som er erklærede feminister – ikke vil modtage kærlighedserklæringer fra deres mænd, partnere eller kærester. Og det går ud over alle de andre kvinder, som bare gerne vil leve et stille liv. Og dem, som skal giftes i kirken i dag. Det er jo ved at blive sæson for kirkebryllupper igen. Forår og efterår er de travle perioder.
Blomsterudbringning
Her tidligt i morges havde jeg faktisk en blomsterhandler i telefonen. Han var ulykkelig. Han har blomsterudbringning i København og skulle have leveret blomster til brylluppet, jeg skal holde her i kirken om få timer. Han kunne ikke nå det, sagde han. Hvorfor dog ikke spurgte jeg. Fordi der var nogle ultrafeminister, der havde smidt maling på hans butiks vinduer, fordi han åbnede meget tidligt i morges.
Jeg forsøgte at berolige manden. Så længe der ikke er sket noget med blomsterne, han har brugt timevis på at binde op, så kan han vel levere dem her i kirken om en godt times tid. Jeg skal nok hjælpe ham med at finde en vinduespudser, der kan komme og gøre dem rene senere.
Alt endte godt
Manden blev roligere. Og vielsen gik fint. Blomsterne var ankommet i tide. Parret var lykkeligt. Og deres familier. God fest ønskede jeg dem alle. Og så tog jeg hen for at pudse vinduer i blomsterbutikken. De havde meget travlt. Ufatteligt. Jeg troede, at jeg er den eneste, der er på om søndagen. Men nej. Det lærte jeg. Det er bestemt ikke et fritidsjob at eje en butik med blomsterudbringning i hovedstaden. Det må jeg sige. Der var jo bud efter ham hele tiden. Og spørgsmål: Skal det være røde eller lyserøde roser. Skal jeg sende hende fresia eller anemone. Hold da op. Det er jo en konsulentvirksomhed i virkeligheden.