“Du er en glad medarbejder, som altid har været dig dit ansvar bevidst…” Vi står her til receptionen for vores direktør her i koncernen. Han fylder 60 og skal naturligvis fejres på den gammeldags manér.
Det er bestyrelsesformanden, som holder tale for ham. Bestyrelsesformanden må være et sted mellem 70 og 80 år gammel. Han har ligesom ikke helt føling med, hvordan vi plejer at tale sammen her. Han er meget gammeldags og faktisk meget kedelig at høre på. Han remser vores direktørs karriereforløb op. Han siger mange velmente ord. Det er sødt af ham. Men han er for kedelig at høre på. Vi kan se, at vores direktør er lidt pinligt berørt, står og smiler pænt. Men vi kan næsten høre, at hans tæer krummer sig i skoene.
Formanden
Bestyrelsesformanden fabler videre om fødselarens gøren og laden her i huset. Vi andre er høflige og bidrager med de her ’tøhø’ på de steder, hvor vi kan høre, at det er passende eller forventet.
Jeg bider dog mærke i én ting, som bestyrelsesformanden får sagt mange gange: Han siger, at vores direktør har formået at få humoren ind på arbejdspladsen her – og i afdelingerne rundt omkring i landet.
Godt med lidt erkendelse fra bestyrelsens side.
Det er nemlig helt rigtigt. Vores direktør er en rigtig sjov mand at arbejde sammen med. Han har altid fået os til at grine og se det positive i stedet for det negative samtidigt med, at han også er en meget forstående mand, hvis vi har et personligt problem, som overskygger i dagligdagen.
Humor på jobbet
Humor på arbejdspladsen er et vigtigt element i hans tilgang til at få hele teamet med. Det har han altid selv sagt.
Så det er da godt, at bestyrelsen har set og hørt det også. Og at de åbenbart værdsætter det.
Bestyrelsesformanden taler og taler, vi er ved at blive lidt utålmodige. Vi vil alle sammen hen og hilse på direktøren og ønske ham tillykke. Men når bestyrelsesformanden taler, så må vi vente. Det er vores høflighed, som gør, at vi venter.
Endelig bliver han færdig med sin tale. For sagt, at bestyrelsen forventer, at vores direktør bliver hos dem i de næste år. Vi skåler og råber hurra. Og så går snakken mellem os. Der falder mange små bemærkninger om bestyrelsesformandens mangel på humor.
Så bliver det tid til, at vores direktør skal sige tak. Han starter med at sige, at nu vil han gerne fornærme vores bestyrelsesformand, så han kan blive sagt op.
Han vil nemlig gerne kunne nå at nyde sin fratrædelsesgodtgørelse, inden det er for sent. Den er jo på en del millioner kroner, så de penge skal da bruges, inden han bliver for træt. Vi ler. Vi ved, hvad han har sagt. Han siger nemlig, at han gerne vil blive i sin stilling.
Han taler lidt om at blive 60 år gammel og fortæller os, at det ikke er så slemt som det lyder. Han siger tak til bestyrelsen og til os, som han arbejder sammen med til dagligt. Vi råber hurra igen.