Har du tænkt over, hvor mange konkursbegæringer, der er blevet indgivet til skifteretten i løbet af det sidste års tid? Desværre er der endnu ikke officielle tal for september 2023, men for et år siden lå tallet på 667. Året før (2021) var tallet på 488. Der var altså tale om en kraftig stigning af virksomheder, der indgav konkursbegæring i året 2022. Desværre ser det ud til at trenden for 2023 ligner forrige års. Vi må vente til de offentlige tal kommer, før vi kan bekræfte tesen.
Hvorfor så mange konkurser?
Du spørger sikkert om hvorfor så mange virksomheder måtte indgive konkursbegæring. Forklaringerne kan være mange, men et er sikkert: Gælden blev for stor. Det kan dreje sig om en kombination af udgifter, som en virksomhed har: Lån, forsikring, lønninger, gæld til leverandører mv. Mange virksomhedsejere har nævnt, at en af de store årsager til at de har måttet lukke virksomheden er de dyre lån, som de optog under Corona krisen. Inflation har også været en del af årsagerne til de mange konkurser. Langt de fleste virksomheder, der har måtte lukke har været inden for handel og transport brancherne. Dette kan jo tolkes som en direkte følge af, at forbrugere ikke længere har så mange penge at købe forbrugsvarer for. Mange er faktisk endt i de såkaldte konkurskarantæner.
Hvad er proceduren?
Men hvad sker der egentlig, når en konkursbegæring er blevet indsendt til skifteretten? Det første er, at der udnævnes in kurator. Dette er en konkurs advokat, som ifølge konkursloven overtager virksomhedens ledelse, kan man sige. Han første opgave er at spærre for al økonomisk aktivitet i virksomheden. Den daværende ledelse må ikke lave økonomiske transaktioner. Den må sådan set heller ikke modtage opsigelser fra personale!
Vi kan sige, at alt bliver fastfrosset i virksomheden. Og det forbliver sådan, indtil kuratoren har kunnet sælge alle virksomhedens aktiver (lige fra bygninger, firmabiler, inventar, værktøj, maskiner, lager mv.) og derefter distribueret pengene til de forskellige kreditorer. Distribueringen af pengene sker dog efter en særlig rækkefølge. Så hvis du er almindelig kreditor i en konkursramt virksomhed, så skal du ikke regne med at få dine penge lige med det samme. Det er nemlig sådan at kurator først skal betale udgifterne til retssagen (og advokaters honorarer), dernæst skal Lønmodtagernes Garantifond have penge, fordi det er den fond, der har betalt medarbejderes løn under konkursafviklingen.
Staten står parat også
Og så bliver det Statens tur til at få penge: Alt hvad virksomheden skylder staten – moms, selskabsskat, eventuelle punktafgifter mv bliver betalt. Herefter er det fx leverandørers tur til at få dækket omkostningerne for ubetalte regninger mv. Der er altså 3 grupper af kreditorer, som skal betales, inden du som leverandør kan regne med at få pengene, som virksomheden skylder dig. En konkursbehandling er derfor ikke en nem opgave for kuratoren (konkurs advokaten). Han skal jo sikre, at der kommer mest muligt ud af virksomhedens aktiver. Det kan være svært. Det er en grund til at noget, som mange kuratorer gør, er at ansætte en særlig konkurs advokat, som først skal undersøge om der er mulighed for rekonstruktion af virksomheden, så gælden kan nedbringes og en egentlig konkurs kan undgås.