Jeg har en rigtig god veninde, som er bosat i Berlin. Hun underviser på en skole dernede. Hun er glad for at bo der. Jeg har besøgt hende flere gange. Og jeg må give hende ret i, at Berlin virkelig er en skøn by. Der er meget elegante områder, der vidner om, hvor kosmopolitisk byen er, der er områder, hvor man kan se, hvordan Østberlin var at bo i, dengang muren stadig eksisterede. Der er områder, hvor man kan opleve det alternative byliv i byen. Ja, der er noget for alle. Det er en by, der byder familier eller enlige eller par velkommen.
Billigt til Berlin
Når jeg har besøgt min veninde, har det altid været korte besøg. Jeg har altid gjort det, at jeg fandt flybilletter til Berlin via Rejsepriser i sidste øjeblik. Oftest så har vi bare aftalt, at jeg kommer i morgen. Vi taler jo tit via skype. Og de samtaler ender som regel med, at hun siger, at jeg skal komme på besøg hurtigst muligt. Men det at finde flybilletter i sidste øjeblik sikrer ikke altid, at jeg finder de billigste flybilletter. Sommetider så har jeg virkelig betalt mange penge for en billet dertil.
Savner hende
I går talte vi så sammen igen, og selv om jeg savner hende, så måtte jeg sige til hende, at jeg ikke kan komme i morgen. Jeg vil komme, lige så snart jeg finder billige flybilletter dertil. Måske i næste uge, eller næste måned. Jeg er lige nødt til at undersøge det først. Min økonomi er i øjeblikket ikke så god, og den kan ikke klare, at jeg rejser dertil hver anden uge. Det ærgrede hende lidt, men heldigvis forstår hun det godt.
Jeg har dog lovet hende, at jeg vil holde skarpt øje med de nyhedsbreve, som jeg får fra forskellige flyselskaber. Det kan jo godt være, at der lige kommer et supergodt tilbud om en billig flybillet til Berlin.