Rejser til Grækenland

Jeg er så skuffet. Jeg skal have tudekiks. Der er ikke andet at gøre end at trøstespise nu. De flybilletter til Grækenland, som jeg fandt på nettet, er udsolgt. De var meget billige. Så jeg kan godt forstå, at de er blevet revet væk. Grækenland er jo et dejligt land at holde ferie i. Og nu her i efterårsferien så er det oplagt at tage derned. Der er smukt. Man har mulighed for at få en uge med sol og varme. Sådan lige et skud energi, inden man skal hjem til en lang og mørk vinter.

Skulle have købt i går

Jeg ærgrer mig grundigt over, at jeg ikke købte billetterne i går. Det burde jeg have gjort. Men jeg var nærig i det øjeblik. Tænkte, at når der stadig er plads på flyet, så vil der nok også være plads i morgen. Men det er der ikke, har jeg lige opdaget.
Jeg så godt nok på sitet, hvor jeg fandt flybilletterne, at der kun var 1 plads tilbage. Men det tænkte jeg ikke på. Jeg tænkte simpelthen ikke på, at der er andre end mig, der har fået den gode idé at tage til Grækenland i den kommende uge. Og helt ærligt: Jeg tænkte heller ikke på, at skolerne holder efterårsferie i næste uge. Altså, hvor dum kan man være? Jeg har kvajet mig. Burde have købt flybilletten til Grækenland i går.

Billige flyrejser til Grækenland?

Jeg banker hånden i bordet. Går ud i køkkenet og finder en småkage. Spiser den. Går tilbage til min PC og begynder at lede efter andre flybilletter til Grækenland. Der må være andre billige flybilletter dertil. Det kan ikke passe, at der kun var en enkelt flybillet tilbage. Og at den blev solgt, førend jeg kunne købe den. Hvor er mit betalingskort? Finder jeg en god billet, så skal den altså købes lige med det samme. Det er jo overraskende billigt for tiden!