Når du tænker romantisk bryllupsrejse, så er en af de første destinationer, du tænker på, Hawaii – og det er der mange gode grunde til. Vejret er fantastisk, og strandene er intet mindre end billedskønne, og naturen er smukkere end noget andet sted.

Når du skal planlægge din Hawaii rejse, så find et bureau, der har erfaring med rejser til Hawaii og rejser til USA. Måske vil I kun rejse til Hawaii, og måske vil I inkludere en eller flere destinationer i USA. Her er der især ét rejsebureau, der skiller sig ud – nemlig Nicks Amerika. Her får du links til deres to sider om USA rejser og Hawaii rejser:

Hvad angår tidspunkt for at rejse til Hawaii er der ikke nogen hensyn at tage i forhold til vejret. Vejret er skønt hele året rundt. Dog er den mest populære periode fra december til april, så du kan spare lidt penge på at rejse udenfor denne periode.

Hvilken ø på Hawaii er bedst?

Når du skal planlægge din Hawaii rejse, skal du først og fremmest afgøre hvilken ø du vil til. Måske vælger I, at I vil besøge flere af øerne. Du kan også tage på dagsture til nogle af de andre øer og så bo fast et sted. Du kan flyve mellem øerne, og det tager fra en halv til en hel times flyvning.

Maui er nok den mest kendte af øerne – og den perfekte ø for en bryllupsrejse. Her finder du fantastiske strande og lækre hoteller og masser af udendørs aktiviteter.

Oahu er mest kendt for et levende natteliv og har naturligvis også lækre strande og natur. Her finder du også Hawaiis hovedstad Honolulu.

Island of Hawaii også kaldet The Big Island er kendt for sine aktive vulkaner. Her kan du også ride på heste på stranden.

Når du besøger Hawaii, må du ikke gå glip af en Luau. Det er en traditionel fejring med underholdning, og du kan opleve traditionel mad, sange, beklædning etc.

Svømning med delfiner er også populært. Du kan tage til et Sea Life center og booke denne fantastiske oplevelse. Der er også mulighed for at svømme med dem i havet nogle steder. Det at snorkle er også populært. Hanauma Bay er populært, og her finder du smukke coraler og masser af fisk, skildpadder etc. Vandet er krystal blå, og det er bestemt en oplevelse.

Husk også at nyde den smukke solnedgang – så bliver det ikke mere romantisk! Specielt øen Kauai er kendt for smukke solnedgange.

Maden på Hawaii

Endelig så er det at prøve den lokale mad en stor del af det at rejse og opleve. Her er nogle af de ting, du ikke må gå glip af:

  • Manapua er en lækker bolle med svinekød
  • Fisketacos
  • Huli-huli kylling er kylling grillet over mesquite træ med en sød speciel huli-huli sauce
  • Spam – som er en dåseskinke – er meget populært på Hawaii. Spam musubi er en slags ”sushi” med ris og skinke
  • Loco moco er hvide ris med en hamburger ovenpå og et stegt æg og brun sauce. Lyder ikke så spændende, men det er noget, du ikke må gå glip af.
  • Hvidløgsrejer